Reparation af motorOm det er en fuld restaurering af din motor, eller der skal laves enkelte dele, så vil jeg som udgangspunkt altid skulle se bilen først, inden jeg kommer med et overslag.

For at jeg skal kunne få et overblik over opgavens omfang, bliver jeg nød til at lave en fejlsøgning. Selvom du måske allerede har en idé til, hvad der har forårsaget et evt. problem med din motor, så kan det sagtens være et symptom på et andet problem.
De fleste motorproblemer kan ofte justeres væk, så derfor laver jeg altid en fejlsøgning først.

Uforudsete omkostninger

Skulle der mod forventning dukke flere ting op i løbet af restaureringen / reparationen af din motor, vil jeg naturligvis kontakte dig før jeg går videre.
Der kan meget nemt være mere i det, end man bare lige kan se – det opdages først, når motoren åbnes.

Du skal derfor være forberedt på, at restaureringen / reparationen kan blive dyrere end først antaget.
Selvfølgelig gør jeg mit til at budgettet overholdes, men jeg kan desværre ikke trylle. Hvis nu sagen er den, at der skal mere til for at lave din motor, så kan vi selvfølgelig snakke om en nødløsning, MEN jeg vil altid anbefale at få lavet det med det samme!

Du er meget velkommen til at give mig et ring på tlf. 51 92 90 49.

Kundebiler

Her er et lille udpluk af amerikanerbiler med motorproblemer, som jeg har haft forbi værkstedet gennem tiderne.

Del siden med andre:

Del på facebook
Facebook
Del på email
Email

Kender du en der kunne få glæde af denne side?
Så del da lige på Facebook, eller send link til netop denne side via e-mail.